Warning: The magic method ChapelInstagramApi::__wakeup() must have public visibility in /var/www/vesva.dk/public_html/wp-content/plugins/chapel-instagram-feed/lib/chapel-instagram-api.php on line 71

Warning: The magic method ChapelInstagram\Lib\ShortcodeLoader::__wakeup() must have public visibility in /var/www/vesva.dk/public_html/wp-content/plugins/chapel-instagram-feed/lib/shortcode-loader.php on line 28

Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /var/www/vesva.dk/public_html/wp-content/plugins/chapel-instagram-feed/lib/chapel-instagram-api.php:71) in /var/www/vesva.dk/public_html/wp-includes/feed-rss2.php on line 8
Blogindlæg – Vesva https://vesva.dk Fællesskab om Jesus Sat, 20 Dec 2025 10:22:44 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.9.5 https://vesva.dk/wp-content/uploads/2020/07/cropped-Logo-color-icon-512x512px-32x32.png Blogindlæg – Vesva https://vesva.dk 32 32 183557662 Medvandring i Mission – Nyhedsbrev fra ELM https://vesva.dk/medvandring-i-mission-nyhedsbrev-fra-elm/ https://vesva.dk/medvandring-i-mission-nyhedsbrev-fra-elm/#respond Sat, 20 Dec 2025 10:22:42 +0000 https://vesva.dk/?p=4276 Hermed sender vi årets sidste nyhedsbrev fra ELM til vores missionsmedvandrere. Tak for jeres medleven i og forbøn for de projekter og kirker, vi er arbejder sammen med i Peru. Også i den sidste del af året har ELM været involveret i meget spændende ting i Peru. 

Lancering af ressourceplatform 

Efter mere end halvandet års forberedelse, kunne vi d. 16. november lancere ressource-platformen PLATEL 4:12. Det skete ved fællesgudstjeneste i Chiclayo. Både gudstjenesten og lanceringen blev streamet på Facebook, og der var gæster med, som fejrede dagen med os og kom med hilsner. Nu er den store opgave at få gjort endnu mere opmærksom på PLATEL 4:12, så mange mennesker kan få glæde af platformen. Læs mere lanceringen her. 

Konference i regnskoven

18.-20. november var præsterne i Chiclayo og Piura på konference i Yurimaguas i den peruanske regnskov. Formålet var at give et godt, fagligt indhold og skabe gode relationer. Det var også en mulighed for at lære det pionerarbejde, som Jorge Quintana leder, bedre at kende. Jorge er fra Chiclayo og er vokset op i den lutherske kirke der. Læs mere om konferencen her: Konference i regnskoven. 


Ny kirke i Peru

Der blev skrevet kirkehistorie, da den helt nye lutherske kirke i Yurimaguas blev grundlag og indviet d. 23. november. Det foregik meget højtideligt og festligt med indvielse af lokalet, ordination af præsten og dåb af 11 børn og teenagere. 

Den nye kirke er ikke en del af kirken i Chiclayo, men er oprettet af Misson Latina og de lokale. Men ELM støtter arbejdet gennem Roar Steffensen, der besøger kirken på sine udrejser. Læs mere her: Historisk dag i Yurimaguas. Og her: Ny kirke i Peru.


Video-rapport fra missionsarbejdet i 2025

Roar Steffensen har lavet en video-rapport over sine udrejser til Peru og ELM’s indsats gennem året. Se videoen her: Video-rapport Peru 2025. 

TAK for medvandring og forbøn for ELM’s missionsarbejde, for kirkerne og de kristne i Peru.

]]>
https://vesva.dk/medvandring-i-mission-nyhedsbrev-fra-elm/feed/ 0 4276
Medvandring i Mission – Nyhedsbrev fra ELM https://vesva.dk/medvandring-i-mission-nyhedsbrev-fra-elm-2/ https://vesva.dk/medvandring-i-mission-nyhedsbrev-fra-elm-2/#respond Mon, 17 Nov 2025 09:54:00 +0000 https://vesva.dk/?p=4268 Velkommen til det først nyhedsbrev fra ELM til vores missionsmedvandrere. Vi glæder os over, at I vil følge med i de projekter, vi er involverede, modtage inspiration fra vores brødre og søstre i Peru og være med til at bede for missionsarbejdet.

Da Ester fortalte om Ester

 ELM’s pendlermissionær, Roar Steffensen, var i august på besøg hos kirkerne i Peru og stod bl.a. for en uges bibelundervisning. En af de bedste oplevelse fra den uge var, da deltagerne selv skulle fremlægge for de andre. Særligt den ældre dame, Ester, der havde valgt at fortælle om Bibelens Ester, gjorde et stort indtryk med sin gode og kyndige fremlæggelse. Læs mere om Ester og bibelkurset her. 

Besøg fra Peru

 Manuel Llontop, Katicsa Cordova Nuñez og Merci Gomez fra ELMs lutherske søsterkirker i Chiclayo, Peru, besøgte Danmark og Sverige i fire uger hen over sommeren 2025. International mission går begge veje, og det var alle tiders, hvad de havde med til os af vidnesbyrd og opmuntringer. Læs et kort interview med dem via linket her: Interview med peruanere.

Ressourceplatformen PLATEL 4:12

 En af ELM’s store satsninger i denne tid er udviklingen af en digital ressourceplatform med teologiske ressourcer til lutherske kirker i Latinamerika. Vi samler materialer fra mange forskellige steder og stiller disse gratis til rådighed på en oversigtlig og let tilgængelig måde. 

Vi er så langt med projektet, at datoen for lanceringen er fastsat. Det bliver d. 16. november i forbindelse med en fællesgudstjeneste i Chiclayo. Læs mere om platformen her: PLATEL 4:12. 

Milton Tejeda, vores mand i Lima

 ELM har ansat teologen Milton Tejeda i en 20% stilling til at redigere materialer til ressurceplatformen PLATEL 4:12. Han bor i Lima med sin familie, og vi har stillet Milton nogle spørgsmål, så I kan lærer ham lidt bedre at kende. Læs et interviewet her: Interview med Milton.

Pionerarbejde i regnskoven i Peru

 ELM støtter et pionerarbejder i Yurimaguas i regnskoven i Peru, som grundlagt af Roar Steffensen. Det startede for 3 år siden med ingenting, men i dag kommer der mere end 30 børn i børneklubben, 8-10 voksne er med til bibelundervisning og ca. 15 andre personer er med til søndagssamlinger hjemme hos Jorge og hans familie. Der er nu 9 børn og teenagere skal døbes, og derfor er planen nu formelt at grundlægge en luthersk kirke i byen. Læs her om behovet for at plante en luthersk kirke i Yurimaguas. Læs mere om projektet på www.missionlatina.dk

TAK for medvandring og forbøn for ELM’s missionsarbejde, for kirkerne og de kristne i Peru.

]]>
https://vesva.dk/medvandring-i-mission-nyhedsbrev-fra-elm-2/feed/ 0 4268
I gang igen https://vesva.dk/i-gang-igen/ https://vesva.dk/i-gang-igen/#respond Wed, 17 Aug 2022 17:00:04 +0000 https://vesva.dk/?p=3601

Vi holdt nogle ugers pause fra gudstjeneste i løbet af juli, men nu er vi i gang igen. Vi holdt den første gudstjeneste forrige søndag, hvor vi godt kunne mærke, at mange stadig var på ferie. Men det blev alligevel en dejlig gudstjeneste med både nye og kendte ansigter.
På søndag fejres Roskilde Stifts 1000 års jubilæm. I løbet af weekenden kommer der til at ske en række aktiviteter i Roskilde, både for børn og voksne. Læs mere på roskildestift.dk/1000. Jeg skal selv deltage i festgudstjenesten på søndag og kan derfor ikke være med til vores egen gudstjeneste der. Til gengæld får I glæden af Jesper Bacher, der vil holde gudstjenesten i valgmenigheden.
Det er stort, at Roskilde Stift kan fejre jubilæum. Rigtig meget vand er løbet igennem fjorden disse tusind år. Det begyndte med katolicisme, og siden kom den lutherske reformation. Men først og fremmest er jubilæet en anledning til at takke Gud for hans trofasthed. Tager vi temperaturen på folkekirken i dag, er der nok at bekymre sig om og arbejde med. Men tager vi temperaturen på Gud, så er den god og stabil. Gud er trofast!

Som valgmenighed har vi en del selvstændighed, men vi er en del af folkekirken, og vi står på skuldrene af generationer, der er gået forud for os. Ligesom dem må vi bygge kirke på Bibelen og de kristne bekendelsesskrifter – og med samme vision: At evangeliet må nå længere ud. Det er Roskilde Stifts berettigelse – og hele kirkens berettigelse: At Guds rige må vokse, troen fornyes og styrkes, og mennesker få et møde med den sande og levende Gud.
Det er også valgmenighedens berettigelse, og derfor glæder jeg mig til vores gudstjenester dette efterår.
Christian Canu Højgaard, valgmenighedspræst

SAMTALE OG SJÆLESORG
Kontakt Christian for samtale, forbøn og sjælesorg. Skriv en besked eller ring for at aftale et tidspunkt. Præsten har tavshedspligt.
Kontakt: 2623 0861 eller cch@dbi.edu

BESTYRELSEN
Preben Nielsen (formand)
Elsebeth Hansen (næstformand)
Michael Nørgaard (kasserer)
Rebekka Rom (sekretær)
Kasper Søvndal
Kontakt: bestyrelsen@vesva.dk

Præst Christian Canu Højgaard
]]>
https://vesva.dk/i-gang-igen/feed/ 0 3601
Pinsebrev https://vesva.dk/pinsebrev/ https://vesva.dk/pinsebrev/#respond Mon, 06 Jun 2022 15:14:00 +0000 https://vesva.dk/?p=3594

Den, der har ører skal høre, hvad Ånden siger til menighederne.

Johannes Åbenbaring 3,22

Her i Pinsen inviteres vi alle til at åbne ører og øjne for Guds rige. Det er Helligånden, der gør dette under for os. Den Ånd vi hver især allerede modtog i dåben. Vi fejrede pinsedagen med fællesgudstjeneste på præsteseminariet i Arequipa for alle de lokale lutherske menigheder med et befriende budskab om Åndens virke og nærvær i vores liv. Hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig, hedder det videre i kapitel 3 i Åbenbaringen. Se, det er noget af en invitation! Vi inviteres også i dag til at åbne dørene ind til vores liv, så Jesus kan komme til os med Guds rige, fejre nadver med os og fylde vores liv med sin nåde og sit nærvær. En fælles gudstjeneste blandt brødre og søstre er en god påmindelse og bekræftelse af dette.

I maj nød vi en usædvanlig ferie med ophold i tre forskellige lande. ”Kærestetur” med argentinsk tango i Buenos Aires, deltagelse i konfirmation af Lises fadderbarn, Sigurd, i København og til sidst nogle dage med missionærvennerne Lisa og Hjalmar i det nordlige Peru, hvor der blev dykket med skildpadder, inden vi genså Arequipas vulkaner. Vi indrømmer, at vi med denne rundrejse har bidraget mere end rigeligt til CO2-kvoterne. Nu foregår det meste igen på apostlenes heste rundt i byen, og det er tid til en nærværende og arbejdsom afslutning på vores udsendelse og overdrage vores materialer til vores peruanske brødre og søstre, inden vi takker af. Her i juni skal vi undervise 82 teenagere på en af de lutherske skoler i byen. Det kommer til at handle om krop, seksualitet, kærlighed og grænser. Om at passe på sig selv og på andre i ungdomsårene. Vi er spændte på denne opgave. Ellers går tiden med at færdiggøre en række nye samtalekort til peruanske par samt forberede de næste ægteskabskurser i juli, som vi efter planen skal afholde i både Arequipa, Juliaca og Crucero med temaet Forventninger til ægteskabet.

Her til sidst: Vi kan ikke komme udenom, at det også fylder hos os, at vi vender hjem til efteråret. Hvordan det hele skal blive, og om vi som mange andre missionærer før os vil have svært ved at ”lande igen.” Da må vi som alle andre huske, at der altid er en, der står ved døren og banker på. Også på bekymringernes og uoverskuelighedens døre. Midt i det alt sammen er det ham, vi skal høre og se. Glædelig Pinse!

Bønneønsker:

  • For dagen med teenagerne den 23. juni
  • For bekymringerne ved at skulle lande i Danmark
  • For vores børn: Alma, Simon, Emil og Marius

Med kærlig hilsen
Lise og Frederik

]]>
https://vesva.dk/pinsebrev/feed/ 0 3594
Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte https://vesva.dk/du-skal-elske-herren-din-gud-af-hele-dit-hjerte/ https://vesva.dk/du-skal-elske-herren-din-gud-af-hele-dit-hjerte/#respond Wed, 02 Feb 2022 16:03:00 +0000 https://vesva.dk/?p=3589

Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din styrke og af hele dit sind… og du skal elske din næste som dig selv.

Matthæusevangeliet 22, 37+39

Året 2022 begyndte i Danmark med vigtig tid med vores børn og forældre samt dejlige menighedsbesøg. Det betyder meget for os, at I lever med hjemmefra. At vi ved, der bliver bedt for os og vi ikke står alene i tjenesten som missionærer. Vi er kede af, at vi ikke nåede rundt til alle vores kontaktsteder. Det vil vi råde bod på i løbet af efteråret. Samme dag som vi landede i Arequipa rejste Frederik videre til præsteretræten ved Stillehavet og underviste kirkens præster og præstefruer. Emnerne var: Hvordan lever vi som præstepar? Og: Kristen sjælesorg – hvordan gør vi? Der blev også tid til både volleyball på stranden og mange gode samtaler om præsteliv og kirkeliv. Imens fik Lise landet i vores dejlige hjem i Arequipa med spanskundervisning på programmet.

Vi fortsatte så sammen til kirkens bibelskole i Juliaca i knapt 4000 meter højde. På billedet er alle elever, lærere, ledere og køkkenpersonale med. Bortset fra lidt højdesyge blev det en fantastisk uge. Frederik underviste på lederlinjen i ”Kristen etik – baseret på De Ti Bud.” Det kom der mange interessante samtaler ud af. Hvilke afguder har vi i dag? Er det at stjæle at beholde en 50´er, man har fundet på gaden? Målet med undervisningen var at hjælpe deltagerne til at forholde sig til etiske dilemmaer og samtidig huske, at Jesus har opfyldt budene for os syndere, så vi ikke skal holde budene for at undgå Guds straf, men for at fremme livet for vores næste. Vi fik også en aften med de ugifte omkring kærlighed og grænser. De unge i kirken forelsker sig jo gudskelov som alle andre unge, og det var lærerigt at dele dilemmaer med dem omkring følelser og seksualitet. Generelt var de mere vidende og fromme, end vi havde regnet med og for første gang havde de et rum, hvor alt var tilladt at sige og spørge om.

Bønneønsker:

  • For vores arbejde i familieprojektet
  • For vores børn: Alma, Simon, Emil og Marius

Kærlig hilsen
Lise og Frederik

Vi sluttede af ved Titicaca-søen, verdens højeste navigerbare sø, hvor vi bl.a. besøgte de flydende Uros-øer. Et par tusind mennesker lever på disse øer af fiskeri og turisme. Vel tilbage i Arequipa er det nu blevet hverdag igen. Vi skal have lagt en plan for det næste halve år i familieprojektet, som slutter ved udgangen af 2022. Vi håber, at vi kan nå at klæde nogle par på til at fortsætte arbejdet med at undervise og rådgive i kirken. Det er ikke så almindeligt at tale sammen om de vigtigste problemer i ægteskabet og i familien. Så hvis vi skulle have et ønske om at bidrage til en lille kulturændring er det denne – med Guds hjælp!

]]>
https://vesva.dk/du-skal-elske-herren-din-gud-af-hele-dit-hjerte/feed/ 0 3589
Julebrev https://vesva.dk/julebrev/ https://vesva.dk/julebrev/#respond Wed, 22 Dec 2021 15:47:00 +0000 https://vesva.dk/?p=3582

Se, den unge kvinde skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel.

Esajas 7, 14

Så er vi landet til dansk vinter og juletid med familien og ser frem til de kommende uger herhjemme. Det er også tid til at se lidt tilbage på vores første år som missionærer. Det første år i Peru har i høj grad været et pandemi-år med mundbind, mange restriktioner og dertilhørende vanskelige arbejdsvilkår. De seneste måneder er Peru dog lukket mere op med dejlige gudstjenester, mens alt arbejdet i familieprojektet stadig har været online. Vi har netop undervist for 12. og sidste gang på semesterets ægteskabskursus hjemme fra huset og glæder os over de mange positive evalueringer fra de deltagende par.

Det har året igennem også været en stor glæde for os at deltage i madprojektet – et praktisk stykke arbejde i en virtuel tid i godt fællesskab med både peruanere og missionærer fra hele verden. Madprojektet fortsætter i 2022 under den lutherske kirkes egne vinger og indgår i kirkens kald til at besøge fattige familier med både tun på dåse og evangeliet om Jesus. Der kom smeltechokolade i poserne her i december. Kage og varm chokolade er et stort julehit i Peru!

Det er ikke nogen hemmelighed, at vores familiære forhold i Danmark har vist sig at være en større udfordring at være på afstand af, end vi havde forestillet os. Vores forældres forværrede helbred kalder på større opmærksomhed fra os og savnet efter børnene har indimellem trukket tårer. Kaldet som missionærer og kaldet til familien hjemme er braget sammen indeni os på en måde, vi ikke havde forventet. Dertil er kommet Lises egen forværrede helbredssituation og de seneste to måneders næsten permanente hovedpine. Den samlede vurdering er blevet, at det er bedst for os at afslutte vores udsendelse i anden halvdel af 2022 efter to års ansættelse. Det har været en svær beslutning med mange overvejelser, dilemmaer og følelser af tab. Vi oplever jo stadig et kald og en stor kærlighed til Peru og kirken herude – og at der stadig er meget for os at gøre. Vi vil nu gøre alt, hvad vi kan for både at yde og nyde vores andet og sidste år i Arequipa.

Immanuel betyder Gud med os, og vi samler os for tiden meget om dette vigtige budskab: At Gud er med os under alle forhold. At Gud er kommet til os i Jesus Kristus for at være med os – også når vores veje gennem livet er mere krogede, end vi regnede med, når vi må opgive drømme og træffe svære beslutninger. Gennem sit liv, død og opstandelse vil Jesus Kristus lede os til et evigt liv uden sygdomme, smerte og død. Vi forsøger at lade tidens livgivende budskab få plads i både vores hjem og i vores sind. Gennem tekster vi læser, måden vi pynter op og andre nye og gamle vaner, hvormed vi byder Jesus ind i vores hjerter og hjem. Frederik har i sidste uge indspillet en ny julesang, der udtrykker noget af dette:

Vi vil ønske alle jer kære læsere af nyhedsbrevene en velsignet jul og et godt nytår. Gud er med os!

Bedeønsker:

  • En god juletid i Danmark
  • Vores børn: Alma, Simon, Emil og Marius
  • Vores overvejelser om fremtiden

Med kærlig hilsen
Lise og Frederik

]]>
https://vesva.dk/julebrev/feed/ 0 3582
Glæd jer med de glade https://vesva.dk/glaed-jer-med-de-glade%ef%bf%bc/ https://vesva.dk/glaed-jer-med-de-glade%ef%bf%bc/#respond Wed, 03 Nov 2021 15:25:00 +0000 https://vesva.dk/?p=3575

Glæd jer med de glade, græd med de grædende!

Romerbrevet 12,15

Her i Arequipa glæder vi os fortsat over de lave smittetal og bedre muligheder for at drikke kaffe med naboer, venner fra kirken og ikke mindst at komme til gudstjeneste om søndagen. Og så var vi for nyligt til vores første bryllup i Peru! Mathias, tysk missionær, og leder af madprojektet blev gift med peruanske Luzmarina. En festlig dag med vielse under åben himmel og mere end 100 gæster.

Reformationsfejring: 31. oktober blev for nogle år siden ved lov udnævnt til national festdag for alle evangeliske kirker i Peru. I den lutherske kirke her i den sydlige del af landet var det trods årets corona-begrænsninger en stor fest med festival(online), seminarer og højtidelige gudstjenester. Det handler om fællesskab og identitet i en usikker tid. En fejring af troen på Jesus og en glæde over opdagelsen af, at vi er frelst af nåde. Lørdag aften blev Festivalen ”Tuya es la gloria” (Din er æren) afviklet med festlige musikalske bidrag fra mange af kirkens menigheder. Samme aften var der pludselig larm ude fra gaden. Det viste sig at være en katolsk procession med fyrværkeri, balloner og et stort maleri af ”El señor de los milagros”(miraklernes herre), en lokal peruansk Kristus-repræsentation. Tanken er, at det bringer velsignelse til kvarteret og til det enkelte hjem med dette optog. Således blev vi mindet om, at vi befinder os i et meget religiøst og katolsk land. Sammen med Fabian Morales udgav Frederik i dagens anledning ”Dios te bendiga” som er en musikalsk gengivelse af den aronitiske velsignelse, som vi kender fra gudstjenesten. https://www.youtube.com/watch?v=qVoxp2Oa2yQ

Vi er nu halvvejs i ægteskabskurset og glæder os over, at 30 par hænger på og dermed er i gang med at give en god gave til deres ægteskab og familieliv. Vi er også så småt ved at planlægge, hvilke temaer der skal udbydes i første halvdel af 2022. Vi ved dog allerede nu, at vi skal undervise alle præsteparene i den lutherske kirke på en retræte ved kysten i midten af januar.   
   Og så en indrømmelse: Vi savner i høj grad vores børn i Danmark! Nok også mere end vi hjemmefra havde regnet med. Det er som om, at kaldet som forældre og kaldet som missionærer ofte brager sammen inden i os og giver våde øjne. Selvom vores børn er voksne og står på egne ben, savner vi, at de lige dumper ind hos os til kaffe. Et godt kram kan heller ikke helt erstattes af ellers gode onlinesamtaler, som vi selvfølgelig jævnligt har. Derfor glæder vi os også stort til at komme hjem og fejre jul med dem og resten af vores familie og tilbringe et par uger i Danmark!

Bedeemner:

  • At der må være et godt udbytte af ægteskabskurset
  • For vores børn og svigersøn: Alma, Simon, Emil og Marius
  • At vi må finde vej med kaldene som forældre og missionærer

Kærlig hilsen
Lise og Frederik

]]>
https://vesva.dk/glaed-jer-med-de-glade%ef%bf%bc/feed/ 0 3575
Det haster https://vesva.dk/det-haster/ https://vesva.dk/det-haster/#respond Wed, 06 Oct 2021 14:04:00 +0000 https://vesva.dk/?p=3567

Derfor forlader en mand sin far og sin mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød.

1. mos 2, 24

”Det haster,” lød svaret fra nogle kvinder i en luthersk menighed, da vi på vores prøvetur i februar 2020 spurgte, om de mente, at der var brug for ægteskabsrådgivere i kirken. Det blev dengang en stærk bekræftelse for os i vores kald om at skulle til Peru og støtte op om familiearbejdet.
    Familieprojektet, som var planlagt til 2020-2023, er pga. pandemien kommet noget forsinket i gang. Det første egentlige kursus for ægtepar blev skudt i gang lørdag den 25. september med os som undervisere. Det består af 12 moduler og indeholder temaer om at søge Gud, om den svære kunst at kommunikere i hverdagen, om kærlighedssprog, venskab, seksualitet, forsoning m.m. Kurset blev først annonceret to uger før opstart, så vi var meget spændte på, om der overhovedet ville melde sig nogle. Men et par dage før var 17 par tilmeldt. Det var jo meget tilfredsstillende, og vi planlagde at alle par kort skulle præsentere sig. Dagen før kursusstart var antallet imidlertid nået op på 57 par og da dagen kom, var der 66 ægtepar med i løbet af den første undervisningstime!

Vi måtte hoppe den lange præsentation over og springe ud i for første gang at undervise på spansk uden at have fornemmelse for, hvem vi underviste – hjemme fra kontoret. Udover den hjælp undervisning kan være for parrene, håber vi, at kurset vil motivere nogle af dem til at arbejde videre med temaerne på en form for overbygning til foråret og selv på længere sigt blive klædt på til at undervise i menighederne.   Vi føler os stadig usikre, og at vi ofte famler os frem i forhold til både det kulturelle og det sproglige. Det bliver heller ikke lettere af, at al undervisningen indtil videre foregår virtuelt, så vi ingen mulighed har for at aflæse reaktionerne fra de mange deltagende par. Alt i alt føler vi os mere utilstrækkelige, end vi har gjort på noget andet tidspunkt, siden vi kom. Flere har sagt til os, at det er forståeligt og forventeligt, når vi er på udebane både sprogligt og kulturelt.

Udover ægteskabskurset har Lise stadig undervisning i spansk 4 dage om ugen og Frederik prædiker fortsat en gang om måneden i en af kirkerne. Madprojektet er gået ind i sidste kvartal her i 2021, og der arbejdes nu på, at den lutherske kirke selv overtager det meste af ansvaret for projektet i det nye år ved hjælp af indsamlede midler i de lokale menigheder samt fra udlandet.   I den forgange uge har der igen været liv i huset. Vi har haft familien Solgaard boende og nydt både deres og de andre missionærers fællesskab på den årlige høstkonference.
    Inden børnene rejste hjem i august, nåede Frederik og Alma, vores datter, at indsynge en dansk version af ”Canto a ti” – den er selvfølgelig til fri afbenyttelse og kan tilgås via linket under billedet.

Bedeønsker:

  • At vi må finde mod midt i følelsen af utilstrækkelighed
  • At ægteskabskurset må hjælpe de mange par
  • For vores børn: Alma, Simon, Emil og Marius

Med kærlig hilsner
Lise og Frederik

]]>
https://vesva.dk/det-haster/feed/ 0 3567
Hvor er din bolig vidunderlig https://vesva.dk/hvor-er-din-bolig-vidunderlig/ https://vesva.dk/hvor-er-din-bolig-vidunderlig/#respond Mon, 06 Sep 2021 09:53:00 +0000 http://vesva.dk/?p=3451

Hvor er din bolig vidunderlig, Hærskarers Herre!
Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde,
mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud.

Salmernes bog 84

Endelig! Efter otte måneder i Peru var vi i søndags til vores første gudstjeneste med fysisk fremmøde hos den lille menighed ”Castillo fuerte” en halv time udenfor Arequipa. Det begyndte med, at vi kom en halv time for sent. Menighedens præst havde lige et par ekstra ærinder, før han samlede os op. Men det betød ingenting for gudstjenesten begyndte først en time efter den annoncerede tid! Den var nok ikke gået i en dansk menighed. Men sikke en glæde at mødes! Det var menighedens første gudstjeneste siden marts 2020, så der var stor spænding og lettelse at spore rundt omkring. Der blev grædt og grinet, delt og sunget vidnesbyrd. Frederik prædikede om at søge trøst i salme 121 under den lange nedlukning. Om hvordan Jesus er opfyldelsen af de store løfter, der gives os i denne salme. Over den efterfølgende kirkefrokost agerede Lise sjælesørger for en hårdt presset kvinde fra menigheden, så vi oplevede begge, hvordan vores resurser bliver efterspurgt og brugt, så snart menigheden samles. Først og fremmest var det en stor glæde at trykke hænder på vores kristne søstre og brødre, se hinanden i øjnene og velsigne hinanden med nærvær. Hvor har vi dog savnet det.

Andre nyheder:
I sidste uge rykkede vi ind på vores nye kontor i den nationale kirkes lille kontorbygning ved SETELA. Det er også lidt af et skift efter et helt år, hvor vi primært har arbejdet hjemmefra. Men det er jo en universel erfaring i disse år. Her står den på sprogundervisning for Lise samt oversættelse og bearbejdelse af dansk materiale til en peruansk sammenhæng for Frederik. Alt sammen med henblik på det kommende 12 ugers ægteskabskursus, hvor vi skal undervise online en time hver lørdag. I den forbindelse skal der lyde et lille hjertesuk. Lise oplever ikke, at hun sprogligt er der, hvor hun håbede at være på nuværende tidspunkt og føler, at det er en stor mundfuld, at vi nu skal undervise. Det er svært for os i øjeblikket at få tilrettelagt et program, som vi begge føler os trygge ved og som matcher kirkens store behov og nød for at komme i gang med det familiearbejde, som vi er konsulenter i.
   Derudover forbereder Frederik sig på at bestige vulkanen Misti sidst på måneden, Lise glæder sig trods sproglige udfordringer over at kunne mødes med peruanske søstre på egen hånd, madprojektet fortsætter i en god rytme og sammen ser vi frem til at besøge flere menigheder i den kommende tid.
   Som for David i salme 84 har vores tro sådan længtes efter det kristne fællesskab om søndagen, vores hjerter har sukket og råbt efter at samles med andre i Guds hus. Pandemien har lært os ikke at tage det som en selvfølge.

Bedeemner:

  • At vi begge må få tryghed ved at skulle undervise på spansk
  • At peruanske par må få mod til at deltage i kurset
  • At de lutherske menigheder må få en god og tryg genåbning

Mange kærlige hilsner
Lise og Frederik

]]>
https://vesva.dk/hvor-er-din-bolig-vidunderlig/feed/ 0 3451
Kom til ham den levende sten https://vesva.dk/kom-til-ham-den-levende-sten/ https://vesva.dk/kom-til-ham-den-levende-sten/#respond Mon, 16 Aug 2021 09:43:00 +0000 http://vesva.dk/?p=3445

Kom til ham den levende sten…
og lad jer selv som levende sten
bygges op til et åndeligt hus.

1. Pet 2,4-5

I juli lykkedes det at få alle vores unge til Arequipa. Der var flyafgange, der blev aflyst, billetter der blev ændret og spænding til det sidste om det hele skulle gå. Men i skrivende stund har vi stadig børnene hos os og nyder at være sammen med dem. Det er også intenst at gå fra bare at være os to til pludselig at være 7 i huset (3 børn, svigersøn + en ven), men vi har glædet os og nyder at få samlet lidt op på deres liv og få nogle fælles oplevelser med Peru. Udover ture ind i junglen, hvor vi bl.a. så Perus nationalfugl og gennem Andesbjergenes imponerende landskab, har vi besøgt den berømte ruin Machu Picchu lidt udenfor for den tidligere Inkahovedstad Cusco – en arkitektonisk perle med de sirligt tilskårede sten uden nogen form for mørtel imellem.

Peruanerne er utroligt stolte af Inkaerne. Man fremhæver byggekunsten, verdensbilledet, naturreligionen og imperiet, men glemmer måske undertrykkelsen af nabofolkene og menneskeofringerne. Men sådan en romantisering af ens rødder kender vi i Danmark vel også fra synet på vikingerne. I dag er peruanerne en blanding af Inka blod og spansk blod og indflydelsen fra begge civilisationer er tydelig i samfundet ikke mindst i Cusco-regionen, hvor de fleste både er katolikker og inka-religiøse og hvor der findes naturreligiøse inkasymboler i byens store katolske katedral. Vores guide på Machu Picchu-turen, Wilbert, fortalte i øvrigt noget interessant om Inkaernes syn på arbejde, som er inddelt i de tre trin lære, elske, gøre. Udover en mesterlære indenfor deres fag, skulle inkaerne også lære at elske arbejdet for at kunne udføre det med flid, præcision og glæde. Det synes ikke ligger så langt fra vores lutherske arv, hvor arbejdet blev ophøjet til kald og gudstjeneste. Det var lidt af en overraskelse med en sammenlignelig Inka-lutherske arbejdsetik. Machu Picchu er også kendt for en særlig energi, der angiveligt skulle være på stedet. Mennesker valfarter dertil fra hele verden for at mærke energien og lære af den. Her stejler vores lutherske forståelse af det hellige en lille smule. Selvom det er et af verdens syv vidundere, er det hellige i vores forståelse ikke noget, der bor på et sted men i en person. Det delte vi i en andagt ved en anden inkaruin sammen med familien Solgaard, som vi besøgte i Cusco og nød en eftermiddag sammen med. Kom til ham den levende sten, som blev vraget af mennesker, men som er udsøgt og kostbar for Gud. Det er Jesus som er den levende sten, og når vi kommer til ham, bygges vi op som et levende Guds folk, hvor han er det hellige midtpunkt. Det er værd at huske og at dele midt i mødet med verdens vidundere og forskellige livsanskuelser.

Når børnene er rejst og ferien forbi venter den sidste tid med sprogskole og forberedelse til en mini-uddannelse vi skal stå for fra september-december. 10-12 par fra den nationale lutherske kirke skal uddannes til selv at kunne undervise og rådgive om ægteskab og familieliv ude i menighederne. Det er en del af kirkens 3-årige familieprojekt, som har ligget noget stille under pandemien. Det glæder vi os over at kunne være med til og er også noget spændte på at skulle undervise på spansk.

Bedeemner:

  • Børnenes rejse til Danmark
  • Den sidste tid på sprogskole
  • Undervisningen af de peruanske par

Mange kærlige hilsner
Lise og Frederik

]]>
https://vesva.dk/kom-til-ham-den-levende-sten/feed/ 0 3445