top
Blogindlæg Medvandring i Mission – Nyhedsbrev fra ELM

Medvandring i Mission – Nyhedsbrev fra ELM

Hermed sender vi årets sidste nyhedsbrev fra ELM til vores missionsmedvandrere. Tak for jeres medleven i og forbøn for de projekter og kirker, vi er arbejder sammen med i Peru. Også i den sidste del af året har ELM været involveret i meget spændende ting i Peru. 

Lancering af ressourceplatform 

Efter mere end halvandet års forberedelse, kunne vi d. 16. november lancere ressource-platformen PLATEL 4:12. Det skete ved fællesgudstjeneste i Chiclayo. Både gudstjenesten og lanceringen blev streamet på Facebook, og der var gæster med, som fejrede dagen med os og kom med hilsner. Nu er den store opgave at få gjort endnu mere opmærksom på PLATEL 4:12, så mange mennesker kan få glæde af platformen. Læs mere lanceringen her. 

Konference i regnskoven

18.-20. november var præsterne i Chiclayo og Piura på konference i Yurimaguas i den peruanske regnskov. Formålet var at give et godt, fagligt indhold og skabe gode relationer. Det var også en mulighed for at lære det pionerarbejde, som Jorge Quintana leder, bedre at kende. Jorge er fra Chiclayo og er vokset op i den lutherske kirke der. Læs mere om konferencen her: Konference i regnskoven. 


Ny kirke i Peru

Der blev skrevet kirkehistorie, da den helt nye lutherske kirke i Yurimaguas blev grundlag og indviet d. 23. november. Det foregik meget højtideligt og festligt med indvielse af lokalet, ordination af præsten og dåb af 11 børn og teenagere. 

Den nye kirke er ikke en del af kirken i Chiclayo, men er oprettet af Misson Latina og de lokale. Men ELM støtter arbejdet gennem Roar Steffensen, der besøger kirken på sine udrejser. Læs mere her: Historisk dag i Yurimaguas. Og her: Ny kirke i Peru.


Video-rapport fra missionsarbejdet i 2025

Roar Steffensen har lavet en video-rapport over sine udrejser til Peru og ELM’s indsats gennem året. Se videoen her: Video-rapport Peru 2025. 

TAK for medvandring og forbøn for ELM’s missionsarbejde, for kirkerne og de kristne i Peru.

Post a Comment

Vestsjællands Valgmenighed

Find os her

Vi holder til i Slagelse Missionshus.