Da blev de alle fyldt af Helligånden
Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige.
Apostlenes gerninger 2,4
Vi har længe bedt om vores eget lille sprogunder her i Peru, at vi må kunne holde dampen oppe og blive i stand til at forstå, tale og læse spansk. Det er en lang proces, hvor vi indimellem er ved at miste tålmodigheden. Stykke for stykke oplever vi dog små forbedringer og gennembrud. Frederik holdt sin første onlineprædiken den 16. maj, og Lise øver ihærdigt et fagligt sprog som forberedelse til familiearbejdet med sin sproglærer.
Anderledes dramatisk gik sprogunderet for sig på den første pinsedag i Jerusalem med lyd som vindstød, tunger af ild og alle blev fyldt af Helligånden. Ja tænk, at budskabet om Jesus Kristus denne dag blev delt på alle tilstedeværende sprog, blev demokratiseret og mangfoldiggjort, så alle med lige ret og adgang nu kunne høre om Gud og tale til ham på deres eget sprog og blive forstået fuldt ud! Selvfølgelig er det vigtigt med nogle fælles internationale sprog, der tales af mange, men det inderste liv med Gud må for den enkelte ske på eget tungemål – på hjertets sprog.
Vi er taknemmelige for, at vi indtil videre kan ”nøjes” med at lære spansk, for der er brug for andre sprog her i Peru. Lokale lutherske præster i Quechua-dominerede områder som Juliaca og Cusco kan tale med menigheden på hverdagssproget, og den nationale kirkes ledelse arbejder ihærdigt på også at finde nye præster og evangelister til nybrudsarbejdet blandt Aymará-talende i Tacna mod syd og oppe ved Titicacasøen. Det ser vi som en vigtig prioritet, for med sprogunderet i pinsen ønsker Helligånden at drage alle folk og det enkelte menneske tæt på Jesus.
Ånden er blevet vores tolk, så der ikke længere skal være sprogbarrierer mellem os og vores frelser.
Selvom sproget er nøglen til et andet folk, forkyndes evangeliet af og til uden mange ord, som vi for tiden oplever det i madprojektet. Trods nogle lidt ærgerlige forsinkelser i leveringerne er det fortsat en glæde og velsignelse at være med i distribueringen, her hvor vi står foran 2. uddelingsrunde med nu 122 madposer til trængende familier i Arequipa. På billedet ses en taknemmelig mor til to med meget få egne midler sammen med en hjælper fra kirken.
Livet som missionærer er dog ikke udelukkende gode og svære pligter. 17. maj, Norges nationaldag, inviterede vores norske kolleger os til et brag af en fest med nationalsange, mad og kager i rigelige mængder samt udendørs lege, så man var helt tilbage til barndommen med ”Fiskedam” og ”Slå-søm-i.”
Her til sidst: Det er vores store håb, at det må lykkes at få vores børn på besøg til sommer. I disse pandemitider er de fleste planer jo foreløbige, men dén plan er ekstra vigtig for os. Feliz Pentecostés – Glædelig Pinse!
Bedeemner:
- For vores sidste par måneders sprogundervisning
- For at maden må nå frem til de trængende
- At det må lykkes at få vores børn på besøg i juli
Kærlige hilsner
Lise og Frederik
