Hvor skulle jeg flygte hen fra dit ansigt?
Hvor skulle jeg flygte hen fra dit ansigt?
Sl 139
Stiger jeg op til himlen, er du dér,
lægger jeg mig i dødsriget, er du dér.
Låner jeg morgenrødens vinger og slår mig ned,
hvor havet ender, så leder din hånd mig også dér,
din højre hånd holder mig fast.
Vi vil indlede med ordene fra salme 139 i taknemmelighed over Guds store omsorg – ikke mindst i en pandemitid. Vi ser og hører om stor nød blandt folk i Arequipa også i de lutherske menigheder, hvor mange har mistet deres jobs i løbet af det sidste år og lever fra dag til dag – nogle på et eksistensminimum. Derfor var det en stor glæde, da vores gode naboer fra missionsorganisationen SIM for nyligt spurgte om vi kendte nogle familier, som kunne få glæde af at komme med i SIMs mad-program. Vi gik videre til den nationale lutherske kirke med tilbuddet. Efter et par ugers research er der fundet 110 trængende familier spredt ud over hele Arequipa og i dag kunne vi så køre ud med de første 50 madposer til de lokale præster, som distribuerer maden det stykke vej ud til hjemmene. Poserne indeholder ris, bønner, havregryn, pasta, tun m.m. Derudover er ovenstående ord fra salme 139 også vedlagt. Det er planen, at projektet skal køre resten af året med udbringning af mad hver anden uge. Vi kan mere, når vi arbejder sammen i Guds menighed: SIM køber ind og pakker, vi kører ud med poserne, mens lokale præsterne får maden det sidste stykke ud i hjemmene. Vi kom i tanke om Paulus ord fra 1. Korintherbrev: Jeg plantede, Apollon vandede, men Gud gav vækst!
At vi er sendt ud for at arbejde sammen med andre blev også bekræftet på den årlige missionærkonference tidligere på måneden, hvor alle vi 10 skandinaviske missionærer evaluerede det seneste år og lagde planer for det kommende i dialog med repræsentanter fra de nationale lutherske kirker i Bolivia og Peru. Strategien er klar: Vi starter ikke noget arbejde uden, at der er et behov og ønske fra vores lokale brødre og søstre. Vi er her for dem!
Når alt dette er sagt, går langt det meste af vores tid selvfølgelig fortsat med spansk. Det er et dagligt slid med undervisning online om formiddagen og lektier om eftermiddagen. Vi fornemmer dog, at sliddet begynder at bære frugt. Lise kan nu så småt formulere sig i både fortid, nutid og fremtid, og Frederik kan se frem til at holde sin første prædiken på spansk online den 16. maj. Til gengæld ser det ikke ud til, at vi fysisk kan mødes i menighederne foreløbigt. Der er stor forsigtighed og bekymring, som ikke er blevet mindre af, at den brasilianske corona-variant for alvor er begyndt at hærge Peru, som i sidste uge rundede 60.000 corona-dødsfald. Midt i alt det, er der så også præsidentvalgkamp, og det er klart et bønneemne, at landets kommende leder, om det bliver Pedro Castillo eller Keiko Fujimori, vil blive velsignet med en heldig hånd og træffe de rigtige valg.
Til sidst må vi indrømme, at vi er lidt misundelige, når vi hører om, hvordan det hele lukker op hjemme i Danmark i takt med, at befolkningen vaccineres, og alting springer ud. Men vi stoler på, at Gud i sin store omsorg har sine veje og planer for alle folk og også vil velsigne os her i Peru med bedre tider.
Bedeønsker:
- At madprojektet kan afhjælpe mange familiers nød
- For præsidentvalget og coronabekæmpelsen i Peru
- For vores børn i Danmark: Alma, Simon, Emil og Marius
Mange kærlige hilsner
Lise og Frederik