Pinsebrev
Den, der har ører skal høre, hvad Ånden siger til menighederne.
Johannes Åbenbaring 3,22
Her i Pinsen inviteres vi alle til at åbne ører og øjne for Guds rige. Det er Helligånden, der gør dette under for os. Den Ånd vi hver især allerede modtog i dåben. Vi fejrede pinsedagen med fællesgudstjeneste på præsteseminariet i Arequipa for alle de lokale lutherske menigheder med et befriende budskab om Åndens virke og nærvær i vores liv. Hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig, hedder det videre i kapitel 3 i Åbenbaringen. Se, det er noget af en invitation! Vi inviteres også i dag til at åbne dørene ind til vores liv, så Jesus kan komme til os med Guds rige, fejre nadver med os og fylde vores liv med sin nåde og sit nærvær. En fælles gudstjeneste blandt brødre og søstre er en god påmindelse og bekræftelse af dette.
I maj nød vi en usædvanlig ferie med ophold i tre forskellige lande. ”Kærestetur” med argentinsk tango i Buenos Aires, deltagelse i konfirmation af Lises fadderbarn, Sigurd, i København og til sidst nogle dage med missionærvennerne Lisa og Hjalmar i det nordlige Peru, hvor der blev dykket med skildpadder, inden vi genså Arequipas vulkaner. Vi indrømmer, at vi med denne rundrejse har bidraget mere end rigeligt til CO2-kvoterne. Nu foregår det meste igen på apostlenes heste rundt i byen, og det er tid til en nærværende og arbejdsom afslutning på vores udsendelse og overdrage vores materialer til vores peruanske brødre og søstre, inden vi takker af. Her i juni skal vi undervise 82 teenagere på en af de lutherske skoler i byen. Det kommer til at handle om krop, seksualitet, kærlighed og grænser. Om at passe på sig selv og på andre i ungdomsårene. Vi er spændte på denne opgave. Ellers går tiden med at færdiggøre en række nye samtalekort til peruanske par samt forberede de næste ægteskabskurser i juli, som vi efter planen skal afholde i både Arequipa, Juliaca og Crucero med temaet Forventninger til ægteskabet.
Her til sidst: Vi kan ikke komme udenom, at det også fylder hos os, at vi vender hjem til efteråret. Hvordan det hele skal blive, og om vi som mange andre missionærer før os vil have svært ved at ”lande igen.” Da må vi som alle andre huske, at der altid er en, der står ved døren og banker på. Også på bekymringernes og uoverskuelighedens døre. Midt i det alt sammen er det ham, vi skal høre og se. Glædelig Pinse!
Bønneønsker:
- For dagen med teenagerne den 23. juni
- For bekymringerne ved at skulle lande i Danmark
- For vores børn: Alma, Simon, Emil og Marius
Med kærlig hilsen
Lise og Frederik
